Nedenfor kan du læse vores betingelser for når du booker et arrangement på siden her eller i øvrigt vælger et arrangement hos Roskilde Bumper Ball.
Vi ved det er lidt kedeligt, men vi gør det for at skabe gennemsigtighed og for at gøre det let for alle parter at afstemme forventninger.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til sjov med Bumper Ball. Enten i Roskilde Ring eller hvor vi nu aftaler at mødes.
BETINGELSER VED BOOKING
Aftaler med Roskilde Bumper Ball bookes online i vores booking system med angivelse af ønsket eventdato og -tid samt betalingsoplysninger.
Bookingen er bekræftet ved modtagelsen af en automatisk generet kvittering, som modtages umiddelbart efter at I har indtastet korrekte informationer.
BETALING
Betaling foregår kontant på dagen eller via faktura med bankoverførsel, sidstnævnte inden eventdatoen.
Alle priser i vores online booking system, og på siden iøvrigt, er angivet i danske kroner.
ÆNDRING
Ændringer kan foretages online i vores bookingsystem ved at logge ind og foretage de ønskede ændringer. Alternativt er det muligt at kontakte os på mail: info@Roskildebumperball.dk for at få foretaget den ønskede ændring.
AFBESTILLING
Afbestilling kan foretages uden omkostninger indtil 7 dage før eventdato. Ved afbestilling mindre end 7 dage før eventdato refunderer vi 50% af det samlet beløb og ved manglende fremmøde på eventdatoen skal det samlede beløb betales.
Alle former for afbestilling skal sendes skriftligt på mail til info@roskildebumperball.dk
AFLYSNING
Ved aflysning fra Roskilde Bumper Ball's side tilbagebetales det fulde beløb dog uden ret til kompensation af enhver art.
ALKOHOL
Sikkerhed er meget vigtigt for os og da meget fulde mennesker og Bumper Ball sjov ikke er en god kombination, forbeholder vi os retten til udelade enkelte eller helt stoppe et arrangement hvis vi vurdere, at det ikke er forsvarligt at opstarte eller færdiggøre det.
FORSIKRING
Som led i arrangementets afvikling og inden for det tidsrum arrangementet forløber over, hvor Roskilde Bumper Ball er leverandør af aktiviteter, er deltagerne forsikret mod fysisk skade via en ansvarsforsikring. Den nævnte ansvarsforsikring dækker kun fysiske skader, der hidrører fra mangelfuld instruktion, fejl og mangler ved det anvendte udstyr, eller skader forvoldt af medarbejdere hos Roskilde Bumper Ball.
Ansvarsforsikringen der er tegnet af Roskilde Bumper Ball dækker ikke øvrige skader uanset om disse er hændelige eller som følge af deltagernes uagtsomme eller forsætlige dispositioner, herunder, men ikke begrænset til, manglende overholdelse af de ved arrangementets gennemførelse, meddelte instrukser og sikkerhedsprocedurer.
Det forudsættes i øvrigt, at arrangementkøberen har den lovpligtig arbejdsskadeforsikring for de deltagende medarbejdere, såfremt der er tale om et firmaarrangement.
Såfremt der er tale om et privat arrangement forudsættes det at deltagere har en privat ulykkesforsikring.
ERSTATNINGSKRAV
Eventuelle erstatningskrav er underlagt dansk erstatningsret. Ved brug af underleverandører sikrer Roskilde Bumper Ball, at disse er behørigt forsikret.
Enhver øvrig forsikring af deltagerne, og ethvert erstatningskrav som ikke er omfattet af den af Roskilde Bumper Ball eller dennes underleverandører tegnede ansvarsforsikring, er Roskilde Bumper Ball og dennes underleverandører uvedkommende.
Arrangementskøberen opfordres til at undersøge, hvorvidt deltagerne er dækket ind under arrangementkøberens egen ansvarsforsikring, eller om denne som led i arrangementets afholdelse skal tegne yderligere forsikring.
VIND OG VEJR
I forbindelse med ethvert arrangement forbeholder Roskilde Bumper Ball sig retten til at foretage enhver nødvendig ændring, der påbyder sig som følge af arrangementets karakter, samt vejr- og vindforhold, herunder ændringer vedrørende transportform og aktiviteter begrundet i deltagernes sikkerhed.
Enhver ændring vil i videst muligt omfang blive gennemført således at arrangementets samlede karakter og omfang opretholdes, idet eventuelle programændringer vil være uden betydning for arrangementet og den aftalte pris.
HVEM HANDLER DU MED:
Much Fun Roskilde Bumper Ball ApS
Rabalderstræde 11,
4000 Roskilde
CVR 38175491
Spørgsmål vedrørende handelsbetingelser for Roskilde Bumper Ball kan sendes till: info@roskildebumperball.dk, eller på telefon 5389 0585
Ring til os: +45 5389 0585
Skriv til os: info@roskildebumperball.dk
Klubarrangement i Roskilde
Teambuilding i Roskilde
Byfest i Roskilde
Sjove aktiviteter i Roskilde
No copyright
Steal with pride